Fredag d. 24/4 kl. 17
En stemme – mange verdener - Opera, pop og klangens helende kraft
Storm Flensburg - sang, guitar
Panna og Jacob Friis-Grigoncza orgel, klaver
En koncert, hvor publikum først tænker “nå ja, klassisk aften”… og så bliver blæst helt bagover. Samme kunstnere – helt nyt lydunivers!
Storm Flensburg med Panna & Jacob Friis-Grigoncza i Nysted Orgelmuseum
Træd ind i en intim koncertoplevelse, hvor tre kunstnere deler scenen på lige fod. Her mødes klassisk musik, pop og improvisation i et helt nyt lydunivers – midt blandt historiske orgler, blomster på bordene og duften af kaffe og forår.
Storm Flensburgsynger populære arier og egne sange og akkompagnerer sig selv på guitar. Nogle af sangene får ekstra klang og dybde, når Panna Friis-Grigonczaog Jacob Friis-Grigonczatilføjer orgel og klaver – og deltager som solister på lige fod.
Sammen skaber de et lydunivers, hvor opera møder pop, orgel møder guitar, og hvor stemmen og klangen får lov at udfolde sig i nye, helende toner.
Opera + orgel + pop???
Ja – men her er ingen “følgere”. Alle tre står stærkt og tager publikum med på en musikalsk rejse fyldt med overraskelser, nærvær og varme. En koncert, hvor man kan læne sig tilbage med kaffe i hånden, lade musikken fylde rummet og mærke, hvordan tonerne både bevæger og heler.
Lørdag d. 16/5 kl. 15
Forår i Venedig – Italienske toner i caféstemning
Kom og nyd en fortryllende eftermiddag i Nysted Orgelmuseum med musik, der får både hjerte og sjæl til at smile.
Baroktrioen består af Oana Ladan, sopran, Tjelle Leth på zink og Erik Hildebrandt-Nielsen på orgel og cembalo. Sammen fylder de rummet med smukke, livlige og rørende toner fra Italien – musik fuld af sol, kærlighed og temperament.
Cafébordene dækkes med friske forårsblomster, og du sidder tæt på musikerne i en intim og hyggelig atmosfære. Museets historiske orgler får lov at spille med, og hver klang bringer musikken helt tæt på publikum.
En eftermiddag med smil, drømme og kærlighed – perfekt til at tage en ven under armen og mærke foråret i luften.

Fredag d. 25/9 KL. 17
Himmelsbaum - Ulrike Haage, piano
Medvirker Panna ved orgel
Tyske Ulrike Haageer pianist, komponist og lydkunstner med en helt egen stemme mellem jazz, klassisk og elektronisk musik. Hun har modtaget flere priser, herunder den prestigefyldte Albert Mangelsdorff-pris, og hendes musik er kendt for sin ro, klarhed og dybe nærvær.
I dette koncertprogram spiller Haage musik fra sit album Himmelsbaum, som hun skabte i de stille, vinterkolde Westfjords i Island. Her, mellem hav, fjelde og skiftende lys, opstod et musikalsk univers præget af enkelhed, koncentration og naturens nærvær. Flere af stykkerne bygger på nordiske folkesange som Ligoog Vem kan segla– nogle af dem blev også brugt som filmmusik til dokumentaren Seestückom Østersøen.
Ud over Himmelsbaumvil hun præsentere nye versioner af musik fra sit seneste album Alles Lichtfor klaver og orgel. Kombinationen af orgel og Steinway-flygel i museets intime rum skaber en unik lydoplevelse, hvor hver tone får lov at trække vejret, og melodierne folder sig ud med nærvær og elegance.
Ulrike Haage er ikke ukendt i Nysted – hun besøgte os til en fantastisk koncert i 2025, og nu vender hun tilbage med nye klanger og inspiration. Koncerten lover at være meditativ, intens og smukt afbalanceret mellem stilhed og musikalsk detaljerigdom. BILLETTER: 90-150 kr.
LYT: https://www.shazam.com/song/1502297797/himmelsbaum-prelude
Fredag d. 9/10 kl. 17
STAIRWAY TO BACH – Rock classics with a hint of Bach
Vi havde en helt udsolgt koncert med Sven-Ingvart Mikkelsen i Orgelmuseum I 2024 – og nu gentager vi succesen! Dem, der ikke fik billet dengang, har nu chancen for at opleve denne unikke koncertoplevelse.
Den symfoniske rockmusik fra 60’erne og 70’erne har i vid udstrækning hentet sin inspiration fra den klassiske musik og i særlig grad fra komponisten Johann Sebastian Bach.
Som organist har Sven-Ingvart Mikkelsen fundet det interessant at gå den anden vej, nemlig at føre rockmusikken tilbage til det klassiske udtryk ved at spille en række af de symfoniske rockklassikere på sit eget klassiske instrument: Orglet.
Men han har ikke kun overført rockmusikken til orglet. Han har taget sig den frihed at benytte sig af et kunstnerisk greb, som flere af de store rockmusikere også selv benyttede, nemlig at sammenflette rockmusikken med citater af Johann Sebastian Bach, således at musikken flyder sammen i et patchwork af orgelbarok, Bach og symfonisk rock. Dette er baggrunden for programmet ”STAIRWAY to BACH – Rock klassikere med et strejf af Bach”.
Programmet omfatter musik af Bach, Savage Rose, Procol Harum, Jethro Tull, Queen og The Doors.
Med sin unikke evne til at kombinere barokmusik med rock skaber han en koncertoplevelse, der både overrasker og begejstrer publikum.
Sven-Ingvart Mikkelsen er uddannet på konservatorier i Esbjerg, København, Wien og Paris, og han har givet koncerter som orgelsolist og kammermusiker i en lang række europæiske lande samt Nord- og Sydamerika og Asien.
Sven-Ingvart Mikkelsen var indtil sommeren 2025 professor og faggruppeleder for orgel og kirkemusik ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. Han har tidligere været ansat som organist ved Simon Peters kirke i Kolding, Løgumkloster kirke, Frederiksborg Slotskirke og Skt Markus kirke på Frederiksberg, og som underviser har han været tilknyttet musikkonservatorierne i Esbjerg og København. Han har desuden afholdt kurser og forelæsninger på konservatorier og musikhøjskoler i Danmark og udlandet.
Som organist har han altid været præget af en stor nysgerrighed efter at afprøve nye veje for koncertprogrammer og sammenspilsmuligheder, og han har en forkærlighed for snævre, uudforskede emner inden for orgelhistorien, hvilket bl.a. kommer til udtryk i hans forskning og udgivelser.
Han har sammensat koncertprogrammer af mere eksperimenterende karakter som for eksempel musik for orgel og det bretonske folkemusikinstrument Bombarde, og så er det blevet til en lang række koncerter med ”klassiske” bearbejdelser af symfoniske rock-klassikere, både for orgel og violin og orgel-solo. Den seneste udgivelse er solo-programmet ”Stairway to Bach”, hvor kendte Bach-citater blandes med orgelbearbejdelser af rockklassikere i et patchwork af orgelbarok, Bach og symfonisk rock. www.si-mikkelsen.dk 📖 Læs mere: https://www.ourrecordings.com/albums/stairway-to-bach
BILLETTER FRA 90-150 kr.
Takker for støtte koncerter i orgelmuseet!

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes